Virksomheder vil gerne være antiracistiske. Bare ikke i Danmark!

Bloggen er fra artiklen i Politiken – skrevet af Frauke Giebner

Mens store udenlandske virksomheder i stigende grad ønsker at være antiracistiske, har danske arbejdspladser svært ved at forstå betydningen af strukturel racisme. »I Danmark har vi stadig et stykke arbejde foran os«, siger mangfoldighedskonsulent.

"Fra hvorfor mangfoldighed er en god idé, til hvordan de kan få det"

Han oplever lige nu, at virksomheder søger reelle inklusionsværktøjer. De vil vide, hvordan de kan lykkes med at skabe velfungerende, mangfoldige arbejdspladser, hvor vi tidligere især blev booket til opgaver relateret til virksomheders CSR-rapporter og medarbejderhåndbøger«. Men selv om der er ved at opstå et stigende fokus på inklusion, er Danmark stadig bagud sammenlignet med udlandet, lyder det fra Heidi Rotbøll Andersen, der er medstifter af Living Institute, som tilbyder mangfoldighedstræning til både danske og multinationale virksomheder. Hun har rådgivet selskaber som Deloitte, Lego og L’Oréal, og siden protesterne mod racisme sidste sommer har hun blandt selskaber på verdensplan oplevet et voksende ønske om ikke bare at blive mere inkluderende, men om at arbejde aktivt med antiracisme.

Det seneste år har Ahmad Durani faktisk kunnet mærke en forandring. Han er stifter af konsulentbureauet Mangfoldighedsledelse, og på det seneste har han fået markant flere henvendelser fra virksomheder, der gerne vil blive mere mangfoldige. Firmaerne vil ikke længere bare have pynt, der får dem til at se godt ud udadtil. De vil gerne ændre deres virksomhedskultur. Sådan for alvor.

»Virksomhederne er gået fra at spørge, hvorfor mangfoldighed er en god idé, til at spørge, hvordan de kan få det«, siger Ahmad Durani, der er uddannet sociolog.

Kom med til årets #mangfoldighedskonference – læs mere her eller skriv dig op til vores nyhedsbrev her og modtag gratis e-bog fra konferencen + råd og tips direkte i din indbakke.

»Det er mange selskaber interesserede i… Vi har bare ikke fået en eneste henvendelse fra virksomheder i Danmark«

Mens udenlandske selskaber oplever et stigende pres fra både kunder og medarbejdere til målrettet at modvirke racisme, er vi herhjemme først ved at opdage, at arbejdsmarkedet ikke er lige tilgængeligt for alle, siger Heidi Rotbøll Andersen.

For selv om en analyse fra tænke-tanken Kraka forleden viste, at efterkommere i næsten lige så høj grad er til stede på arbejdsmarkedet som danskere, er det for eksempel betydeligt sværere at få et job, hvis man har et arabisk klingende navn eller går med tørklæde, viser studier fra både Aarhus og Københavns Universitet.

“Hver 5. har oplevet racisme”

Undersøgelser har også vist, at hver femte lønmodtager har oplevet racisme på jobbet. Det samme gør sig gældende for hver ottende leder med udenlandsk baggrund. 

 »Jeg talte med en investeringsvirksomhed med hovedsæde i England forleden, som havde bedt deres danske afdeling om at gøre en indsats for at forebygge racisme. Men den danske chef sagde: »Medarbejderne kommer ikke til at forstå det, hvis vi taler om strukturel racisme««, fortæller Heidi Rotbøll Andersen. »I de tilfælde gør vi så noget mere generisk, som at tale om ubevidste bias. Det dækker jo også forskelsbehandling på grund af etnicitet eller hudfarve«. 

Heidi Rotbøll Andersen siger, at vi i Danmark dybest set ikke har forstået, hvad strukturel racisme er, og hvordan det påvirker både samfundet generelt og erhvervslivet specifikt. »Man taler om modenhedsstadier – og vi er rimeligt umodne«.

Det kan ellers betale sig at være en mangfoldig arbejdsplads, viser en opgørelse fra konsulenthuset McKinsey. Ifølge den klarer virksomheder med en høj grad af diversitet i både medarbejdergruppen og ledelsen sig i snit 36 procent bedre økonomisk end meget homogene arbejdspladser. Ahmad Durani oplever da også, at virksomhederne henvender sig til ham med et ønske om at blive mere inkluderende af især én årsag: »De gør det, fordi de kan se en forretning i det«. Og mens også de udenlandske virksomheders interesse for at være – og fremstå – antiracistisk handler om branding, kan diskrimination blandt medarbejdere koste virksomheder dyrt. Både i tabt omsætning og i manglende adgang til den voksende talentmasse, der har rødder i mere end én kultur, siger Heidi Rotbøll Andersen.

“Mangfoldighed betaler sig”

»Medarbejdere, der føler sig diskrimineret, vil være langt mindre produktive, de vil have flere sygedage, og på sigt vil de forlade virksomheden. At udsætte kolleger for diskrimination er økonomisk skidt for forretningen, det bør være en fyringsgrund. Det er lige så alvorligt som at komme to timer for sent hver dag eller tage af kassen, og det skal ledelsen melde helt klart ud«. 

Ahmad Durani håber, at især de offentlige arbejdspladser i fremtiden i endnu højere grad vil have fokus på mangfoldighed. For i øjeblikket er det i høj grad private virksomheder, der er fokuseret på at skabe forandring, siger han. 

Politikerne skal på banen

»Der sker også lidt i kommunerne, men på de statslige arbejdspladser er tingene meget statiske. Hvis jeg måtte ønske mig én ting, så var det, at politiet og sundhedsvæsenet blev klædt bedre på til at møde borgere med meget forskellig baggrund. Det ville virkelig være godt, hvis de havde flere værktøjer og mere viden om inklusion«.

I april offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet en undersøgelse, der viste, at etnicitet var blandt hovedårsagerne til mobning på danske arbejdspladser – i næsten dobbelt så høj grad som køn.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skriver i en mail til Politiken, at Arbejdstilsynet i forvejen har fået penge til at sætte målrettet ind over for seksuel chikane og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tilsynet skal nu også inkludere krænkelser på baggrund af etnicitet i sin kommunikations-indsats.

Artiklen er skrevet af Frauke Giebner og kan læses online hos Politiken her! 

“Så længe der er partier i Folketinget, som modarbejder ligestillingsdagsordenen, vil det være umuligt at skabe forandring”

Tilsynet oplyser, at der bliver arbejdet på en plan for kommunikationsindsatsen, som vil være på plads til efteråret. Heidi Rotbøll Andersen efterlyser, at politikerne i langt højere grad melder sig ind i kampen mod racisme og diskrimination. »Vi mangler viden, og vi mangler en politisk indsats. Så længe der er partier i Folketinget, som modarbejder eller ignorerer ligestillingsdagsordenen og hele tiden fremmer ’dem-og-os’-tendenser, vil det være umuligt at skabe forandring, Og jeg synes bestemt, at vi i Danmark stadig har et stykke arbejde foran os«.

 

Få gratis e-bog fra konferencen 2020

Book din billet til årets mangfoldighedskonference her!

Skriv dig op her og modtag gratis e-bog og info om kommende webinarer samt gratis inspiration til hvordan I kan rykke på jeres D&I strategi.

Vil du også have alle guldkornene fra paneldebatten + resten af livestreamingen? 

Så kan du godt glæde dig. Vi frigiver nemlig snart betalingslinket i vores nyhedsbrev. 

Vi glæder os til at inspirere dig til øget D&I!

Tilmeld nyhedsbrev